Foreningens navn er Svaneke Badeklub.
Foreningen er hjemmehørende i Bornholms Regionskommune med tilholdssted i Svaneke Havn.
Foreningens formål er at dyrke udendørs badning hele året med et særligt fokus på perioden 1. september til 1. maj.
Foreningen er åben for alle over 18 år, der kan tilslutte sig foreningens formål og medlemsbetingelser.
Fuld medlemsret indtræder efter deltagelse i et introduktionskursus samt ved indbetaling af årskontingent. Kvittering for betalt kontingent er gyldigt medlemsbevis.
Bestyrelsen kan eksludere et medlem, hvis medlemmet ikke overholder medlemsbetingelserne.
Eksklusionen er gyldig, hvis 2/3 i bestyrelsen kan stemme for eksklusionen.
Generalforsamlingen fastsætter kontingentet på den årlige generalforsamling.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Der afholdes generalforsamling 1 gang årligt inden udgangen af februar måned.
Indkaldelse til generalforsamling med angivelse af tid, sted og dagsorden sker med mindst 1 måneds varsel ved opslag i klubbens lokaler, i Svanekebladet samt på mail.
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Dagsorden til generalforsamlingen skal som minimum indeholde følgende punkter:
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Alle medlemmer, der har betalt kontingent, er stemmeberettigede og kan opstille til tillidsposter.
Beslutninger træffes ved simpelt flertal blandt de fremmødte. Afstemninger sker ved håndsoprækning medmindre mindst 1 medlem begærer skriftlig afstemning.
Bestyrelsen eller mindst 1/3 af foreningens medlemmer kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelse med dagsorden til ekstraordinær generalforsamling skal ske med 14 dages varsel.
Vedtægtsændringer kan kun ske på ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger. Ændringerne træder i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.
Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Ændringer i vedtægterne kan kun ske ved 2/3 stemmeflertal blandt de fremmødte på generalforsamlingen.
I det daglige ledes foreningen af en bestyrelse på 5 personer. Bestyrelsen administrerer foreningens midler og har overfor generalforsamlingen det overordnede ansvar for foreningens daglige drift.
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. I ulige år vælges formand (og 1 bestyrelsesmedlem). I lige år vælges kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer. Der vælges 1 suppleant til bestyrelsen.
Bestyrelsen holder møde 4 gange om året eller når formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det fornødent. Formanden indkalder til bestyrelsesmøderne med mindst 14 dages varsel.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Kassereren udarbejder 1 gang årligt drifts- og statusregnskab på baggrund af den daglige bogføring. Inden fremlæggelse på generalforsamlingen skal regnskabet revideres af revisor. Revisor har til enhver tid adgang til alle relevante oplysninger, herunder medlemskartotek, daglig bogføring og kassebeholdninger.
Formanden og kassereren tegner i fællesskab foreningen udadtil.
Foreningen kan kun opløses på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger - en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling.
Opløsning af foreningen kan kun ske, hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget på de to generalforsamlinger.
I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens aktiver en forening i Bornholms Regionskommune med et lignende formål og aktivitet.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling